Varekurv
Hvad er Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ)?
Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ) kan betegnes som kampsport og selvforsvar. I BJJ lægges der vægt på gulvkamp, og man gør udpræget brug af led låse og stranguleringer. BJJ er en Brasiliansk version af den japanske kampsport Judo. I brasiliansk Jiu-Jitsu lægges der vægt på fri kamp og sparring. Man øver teknikker der lægger vægt på præcision, for at neutralisere en større og stærkere modstander. Målet er at få modstanderen ned at ligge og derefter hele tiden forbedre sin position. På denne måde vil man til sidst kunne anbringe personen i et greb, der får ham/hende til at give op, hvilket afslutter kampen.
Brasiliansk jiu-jitsus historie er ikke lang. Andre kampsportsgrene som Aikido, Judo, Boksning og Japansk Jiu Jitsu har en væsentlig længere historie. Brasiliansk Jiu-Jitsu blev for alvor finjusteret af Helio Gracie, den anerkendte “Godfather” af denne form for konsekvensløst selvforsvar. Brasiliansk Jiu-Jitsu er udviklet til at passivisere en større modstander, uden brug af overdrevent fysisk styrke.
Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ) er en kampsportsgren, der i det store hele er baseret på selvforsvar. Brasiliansk Jiu-Jitsu’s (BJJ) funktion er at passivisere en større, stærkere og aggressiv modstander ved brug af teknikker og finesse. Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ) har vundet frem i popularitet siden 1990’erne i Vesteuropa og USA. BJJ spiller en betydelig rolle i verdens mest frembrusende kampsport, MMA. Uden en brasiliansk Jiu-Jitsu eller brydning baggrund i MMA, er det næsten umuligt at konkurrere på højeste internationale plan.