Hvad er MMA

Mixed Martial Arts (MMA) er en hybrid sport, hvilket vil sige, at man har blandet de mest effektive kampsportsgrene såsom boksning, brydning, judo, jiu-jitsu, thai boksning (muay Thai) og andre discipliner.

Selvom MMA i tidernes morgen blev beskrevet af kritikere som en brutal og nådesløs blodsport uden regler, er MMA blevet stuerent og er nu en internationalt anerkendt sport.  

Historien om MMA

Mixed Martial Arts (MMA) kan dateres tilbage til de gamle grækere, der havde en form for MMA på programmet til de olympiske lege (648 fvt.). Pankration, som disciplinen hedder, er en kampkunst udviklet af oldgræske militære enheder. Den brutale konkurrence kombinerede de bedste teknikker fra brydning og boksning og samlede dem under en kampgren. At slå og sparke en nedlagt modstander var tilladt, men feje tricks, som at bide og prikke sin modstander i øjnene, var forbudt. Kampen stoppede, når den ene modstander gav op eller blev slået bevidstløs. I nogle tilfælde døde deltageren. Pankration blev en af de mest populære olympiske sportsgrene i det oldgræske.  

Familien Gracie

I393 fvt. forbød kejseren Theodosius de olympiske lege og gjorde dermed en ende på pankration som populær sport. Denne form for kampsport genopfandt sig selv over 2000 år senere i form at brasiliansk vale tudo (“ingen regler”). Det tidlige MMA/vale tudo blev populariseret af brødrene Carlos og Helio Gracie, der grundlagde et jiu-jitsu academy i Rio de Janeiro i 1925. De to brødre gjorde kampsportsmiljøet opmærksom på den nyopfundne kampsport, jiu-jitsu, ved at indrykke annoncer i lokale aviser under overskriften: ”Gracie challenge - If you want a broken arm, or rib, contact Carlos Gracie”. De hårde negle mødte op i det nye jiu jitsu academy og fandt så den skrøbelig Helio Gracie, der ikke var væsentlig af statur, men kunne nedlægge og få meget større og stærkere modstandere til at opgive. Det gjorde, at denne form for kampsport vandt frem, da den åbenlyst var den mest effektive. Ikke længe efter at vale tudo og jiu-jitsu slog pjalterne sammen, kunne sporten fylde store fodboldstadioner i Brasilien med tilskuere.
MMA som vi kender det i dag, så første gang dagens lys i USA, efter at Gracie familien valgte at tage på en charmeoffensiv for at promovere deres nyudviklede form for gulvkamp i 1990érne. Helios søn, Royce Gracie, repræsenterede sin familie og sporten jiu-jitsu, ved et MMA-event i Denver, Colorado i 1993, kaldet UFC 1. Navnet refererer til “Ultimate Fighting Championship” (ufc), som er en organisation, der i dag er den største og førende promovering indenfor MMA.

MMA/UFC

UFC var banebrydende, da man aldrig før havde set så intens et sportsevent som dette. Visionen var, at lave kampe, der kunne vise, hvilken kampkunst, der var mest effektiv - f.eks. en bokser mod en bryder eller en kickbokser mod en judoka. Efterfølgende er MMA blevet en sportsgren i sig selv, og reglerne inden for MMA er snævret ind til, at man ikke må bide, slå i skridtet, stikke fingre i kropsåbninger og prikke sin modstander i øjnene. Kampene stopper som regel, når en modstander gav op eller håndklædet blev kastet i ringen. Royce Gracie stod tilbage som den ultimative vinder af UFC med sine fantastisk komplekse teknik, og siden da er Brasiliansk jiu-jitsu og MMA eksploderet. Det første UFC-event havde 86.000 betalte seer, og ved 3. UFC-event var tallet steget til 300.000. UFC blev senere markedsført som et event, hvor reglerne var fair, men begrænsede. UFC blev kendt som et ekstremt event, hvor alt kan ske, og det er denne uforudsigelighed i sporten, der har gjort den så populær. 

Udviklingen af MMA gennem tiden

Sportens brutalitet fik  politikere til at løfte øjenbrynet, blandt andet senatoren john McCain, der famøst kaldte MMA/UFC for “human cockfighting” og gik efter at forbyde sporten føderalt. I 2001 fik UFC en ny ledelse til UFC, og udviklede et regelsæt, der var mindre farligt. UFC begyndte at oprette vægtklasser, runder, tidsbegrænsning på kampene og udvide listen af forbud mod feje tricks. Det nye UFC fik skåret “street fighterne” fra og fik gjort plads til seriøse kampsportsfolk. De nye deltagere var nogle mere erfarne og dygtige kampsportsfolk, der dedikerede deres liv til at mestre en særlig kunst som brydning, boksning, m.m. og forblev i sit livs form for at kunne konkurrere i det nye og strømlinede UFC. I USA blev sporten påduttet at følge de samme regulativer som boksning, hvilket betød, at UFC nu skulle efterses af “Nevada State Athletic Commission” og “the New Jersey State Athletic Control Board”, som kontrollerede kæmperne og eventuelle dopingmisbrug. McCain droppede senere sin udtalelser om UFC og sagde følgende i 2007: “sporten har udviklet sig signifikant”

Selvom UFC i de tidlige 90’ere havde det utrolig svært økonomisk, så har UFC senere gået hen og blevet en lukrativ forretning. Mellem 2003 og 2006 stadfæstede UFC sig som event, da sporten største stjerner, Randy Couture og Chuck Liddell, kæmpede en trilogi fordelt på tre UFC-events. Det fik populariteten af UFC til at eksplodere i seertal. 

MMA fik sidenhen et ordentlig popularitetsboost og kom for alvor ind i amerikanske hjem, da tv-serien “The Ultimate Fighter” ramte sendefladen for første gang i 2005. Tv-serien giver et indblik i livet som aspirerende UFC kæmper, hvor man har samlet en håndfuld MMA-kæmpere og indlogeret dem under samme tag - yderst underholdende. Vinderen af serien får en UFC-kontrakt og dermed en mulighed for at udleve sin største drøm. I 2013 udvidede tv-serien sin demografi, til nu også at have kvindelige MMA-kæmpere og trænere i showet.

MMA Regler og regulativer

UFC er frontløber, når det kommer til at sætte et standardregelsæt indenfor MMA på globalt plan. og siden 2009 har næsten alle verdensomspændende MMA-events adopteret dét standardregelsæt, som er kendt under navnet “Unified Rules of Mixed Martial Arts”. Disse regler foreskriver, at kampene skal foregå i en indhegnet oktagon og skal kæmpes med grappling handsker, shorts og uden sko. De må slå, sparke eller bryde med sin modstander. 

De kan slå, kaste, sparke eller kæmpe med en modstander, og angreb kan udføres enten fra stående position eller på jorden. Dog er hovedstød, bid, hive i hår og angreb til skridtet forbudt. Nedadgående albueslag, hals slag og slag mod rygsøjlen eller baghovedet er også ulovlige, ligesom visse angreb mod en jordet modstander, herunder spark eller knæ mod hovedet. Hvis en fighter overtræder en regel, kan dommeren udstede en advarsel, trække point, eller - især når en åbenlys overtrædelse anses for at være begået - diskvalificere deltageren.

I UFC er kvinders MMA i øjeblikket begrænset til kun to vægtklasser: stråvægt, for kæmpere, der vejer op til 115 pund (52 kg), og bantamvægt, for kæmpere, der vejer op til 135 pund (61 kg). Andre MMA-organisationer har dog sanktioneret kvinders kampe i flere ekstra vægtklasser, inklusive fjervægt, med en øvre vægtgrænse på 145 pund (66 kg) og atomvægt, for kæmpere, der vejer op til 105 pund (48 kg).

Sådan blev MMA til

På det professionelle plan er UFC, der er baseret i Las Vegas, Nevada, MMAs førende promotor. Det producerer snesevis af live-begivenheder hvert år, og dets pay-per-view kabel-tv-udsendelser har nået seere i omkring 130 lande rundt om i verden. Organisationen, der blev grundlagt i 1993, blev købt af Zuffa Inc. i januar 2001 for 2 millioner dollars og blev hurtigt udvidet. UFC-præsident Dana White blev hurtigt sportens ansigt udadtil. I 2016 blev det annonceret, at UFC blev solgt til talentbureauet WME-IMG for 4 milliarder dollars.

I 2006 udnyttede UFC populariteten af MMA til at opkøbe andre små MMA organisationer, herunder World Fighting Alliance (WFA) og World Extreme Cagefighting (WEC). I 2007 købte UFC også de Japan-baserede Pride Fighting Championships (kendt som Pride). 

UFC opløste WFA og opkøbte de bedste fra organisationen, som Quinton ("Rampage") Jackson, men fortsatte med at drive WEC som en særskilt enhed indtil 2010. UFC havde planlagt at få Pride- og UFC-mestrene til at mødes årligt i en såkaldt Super Bowl af blandet kampsport, men Pride-købet viste sig at være problematisk. Selvom Pride i sidste ende også blev opløst, tog UFC imod en række top Pride-kæmpere.

Ud over UFC er der talrige andre professionelle MMA-organisationer. Blandt de mest fremtrædende af disse er den Newport Beach, Californien-baserede Bellator MMA, grundlagt i 2008, og det Singapore-baserede ONE Championship, som promoverer mange af de bedste MMA-kæmpere i Asien. Invicta Fighting Championships, en kampagne dedikeret til kvindelige MMA-kæmpere, blev lanceret i USA i 2012.

International Mixed Martial Arts Federation (IMMAF) blev grundlagt i 2012 i Sverige for at fremme udviklingen af ​​sporten og for at fungere som det globale styrende organ for amatør MMA. IMMAF-medlemmer omfatter mere end 40 nationale MMA-forbund. IMMAF sponsorerer årligt verdensmesterskaberne i amatør-MMA og opretholder en verdensrangliste for amatør-MMA. Det er et erklæret mål for IMMAF i sidste ende at sikre optagelsen af ​​MMA i de olympiske lege.

MMA Hall of fame

Royce Gracie fra Brasilien var med til at bringe MMA i front i 1990'erne. Den 185cm/82-kg mand fra Brasilien, der vandt UFC 1 i 1993, var særlig dygtig til at bruge sine jujitsu-færdigheder, mens han lå på ryggen, til at forsvare sig mod angreb eller til at starte en submission. De fleste andre tidlige UFC-krigere var endimensionelle. I 2003 blev Gracie den første fighter, der blev optaget i UFC Hall of Fame.

Blandt andre tidlige stjerner, der er optaget i UFC Hall Of Fame, er amerikanerne, Randy Couture og Chuck Liddell. Couture kunne prale af en imponerende baggrund inden for freestyle og græsk-romersk brydning. Han var tre gange National Collegiate Athletic Association (NCAA) All-American ved Oklahoma State University og fire gange vinder ved de amerikanske nationale græsk-romerske mesterskaber. Han vandt UFC-sværvægtsbæltet, før han gik en vægtklasse ned og dominerede UFC-letsværvægts divisionen. Han vandt sin første kamp mod Liddell i 2003, men tabte to revanchekampe i 2005 og 2006. Under deres meget omtalte trilogi af kampe blev Liddell sportens ansigt udadtil, med sin barberede Mohawk og tatoverede hoved. Couture blev optaget i UFC Hall of Fame i 2006, og Liddell blev optaget i 2009.

En anden brasiliansk fighter, mellemvægteren Anderson Silva, blev af mange anset for at være en af ​​de mest dygtige MMA-kæmpere i sportens historie. Hans baggrund omfattede tae kwon do, brasiliansk jujitsu, Muay Thai og boksning. I 2006 vandt han sin UFC-debut i en kamp, ​​der varede kun 49 sekunder. Silva erobrede UFCs mellemvægts mesterskab senere samme år og forsvarede med succestitlen 10 gange, før han tabte den til Chris Weidman i 2013.

Blandt de succesrige alumner fra MMA-tv-reality-serien “The Ultimate Fighter” var Rashad Evans, en indfødt New Yorker, som konkurrerede i anden sæson af showet, og viste sig som vinderen af sværvægtsdivisionen. Han fortsatte med at kæmpe som en let sværvægter i UFC og blev kendt for sin kraftfulde venstre hook. I 2008 besejrede Evans, Forrest Griffin, en anden kandidat fra The Ultimate Fighter, for at vinde UFC-titlen i letsværvægt. Evans vandt også bemærkelsesværdige sejre over andre UFC-stjerner: Quinton Jackson og Tito Ortiz.

Den irske fighter, Conor McGregor, var en af ​​de mere succesrige MMA-kæmpere i de lavere vægtdivisioner. Han konkurrerede mest i fjer- og letvægtsklasserne. McGregor fik sin UFC-debut i 2013 og vandt via teknisk knockout i første runde mod Marcus Brimage. To år senere vandt han UFC-mesterskabet i fjervægt. McGregor rykkede op til weltervægt i 2016 og er den første UFC kæmper til at være “champion” i to vægtklasser (fjervægt og letvægt).

Kvindelige MMA-kæmpere

Den mest bemærkelsesværdige kvindelige MMA-kæmper var amerikanske Ronda Rousey, der vandt en bronzemedalje i judo ved de olympiske lege i 2008 i Beijing, før hun begyndte sin MMA-karriere i 2011. Hun forblev ubesejret indtil 2015, hvor hun led et nederlag til amerikaneren Holly Holm i UFC 193. Kampen genererede 1,1 millioner pay-per-view-køb, hvilket gør det til en af ​​UFC's bedst sælgende pay-per-view-begivenheder gennem tiden.